Den Nuværende Situation

Vi er nu igang med den 4. sæson i Premier League og de tidligere sæsoner har vi haft målet om at blive i ligaen og det har vi alle 3 år klaret uden de store problemer. Vi har endda været sikret en del runder før afslutningen på hver sæson.  Tony Pulis har hele tiden snakket om at det var vigtigt at overleve i ligaen i 3 år, for derved at være etableret i ligaen og hvilket i år naturligvis ville medføre højere forventninger end blot at overleve i rækken.

Før denne sæson brugte vi  £20 millioner på 3 yderst kompetente spillere: Peter Crouch, Wilson Palacios og Cameron Jerome og derudover fik vi fat i nogle rutinerede bagstoppere i form af Matthew Upson og Jonathan Woodgate. Dette medførte at ens forventninger til sæsonen steg markant, for alle disse spillere var etablerede PL-spillere. Starten på sæsonen var skam også yderst opløftende da vi uden de store problemer kvalificerede os til gruppespillet af Europa League, selvom at vi i to af runderne fik den værst tænkelige lodtrækning i form af Hajduk Split og Thun. Dertil kommer en række gode resultater i ligaen med uafgjort hjemme mod Chelsea som ellers har for vane at udspille os uanset hvor vi møder dem. Vi fik endda også en udebanesejr, selvom den var lidt heldig, ude over West Brom. Uanset hvordan vi fik alle disse point, så foreblev forventingerne højere. I september måned fik vi yderligere gode resultater i form af sejr over Liverpool, Besiktas og uafgjort hjemme mod Man Utd.

Faresignalerne blev overset da vi fik de ønskede resultater:

-          Pointet mod Norwich blev sikret i sidste sekund.

-          Samme med West Brom hvor Shotton scorede efter fælt kommunikationsbrist mellem West Brom spillerne.

-          Sejren over Liverpool var meget ufortjent og vi har næppe spillet dårligere mod Liverpool på hjemmebane  i de 3½ år vi har været i PL.

Den eneste kamp hvor vi spillede en god gang fodbold var mod Man Utd hvor vi rent faktisk spillede flot fodbold til tider og havde fortjent en bedre skæbne.

I oktober begyndte nedturen da vi ikke var heldige med at få ufortjente point med fra kampene af. Vi tabte fortjent til Arsenal og Liverpool. Normalt ikke kampe hvor vi havde regnet med point uanset og da vi samtidig vandt over Fulham i ligaen, var der stadigvæk ro i og omkring klubben. Jeg har ikke en stærk erindring om hvordan vi spillede mod Fulham, men mindes at huske at vi ikke spillede særlig godt.

Kampen hvor tonen for alvor fik en anden var da vi tabte 3-1 på hjemme mod Newcastle. Selvom at Newcastle var ubesejret på dette tidspunkt, ville man forventer en tæt kamp hvor vi ville være kæmpe hårdt for at vinde. Vi var forfærdelige i denne kamp og ingen kan sige noget imod at vi tabte, selvom at Newcastle helt klart kendte deres besøgstid, så havde vi ikke fortjent at få noget fra kampen da vi ikke skabte noget som helst.

Ugen efter går det så helt klart og vores forsvar inkl. målmand falder fuldstændig fra hinanden og vi taber 5-0 til Bolton. 5-0 nederlag kan jeg normalt godt acceptere, når man møder hold som Arsenal, Man City osv men når det sker imod Bolton så er der et eller andet galt!

Efter Bolton kampen var der derfor lagt op til en vigtig kamp mod QPR hvor man med sejr ville ændre stemningen omkring klubben, hvorimod med nederlag ville man blot forstærke den negativ stemning om klubben og måske ville medierne begynde at skrive om en mulig krise i Stoke.

Før kampen var jeg også yderst positiv da Pulis havde taget konsekvensen af den dårlige præstation og endelig fundet på at bruge spillerne på deres naturlige position (mere om dette senere) og forsvaret bestod af Higgy, Huth, Shawcross og Wilkinson. Lige lidt hjalp det, da man tabte 3-2 hvor defensiven havde endnu en dårlig kamp og hvor Sørensen heller ikke viste at han skulle være den nye nr. 1 i kassen.

Grundene til denne nedgang i form er uden tvivl mangfoldige, men jeg vil mene at en del af forklaringen mindes i følgende:

-          Historien viser at når mindre hold deltager i Europa så går det markant udover deres præstation i PL.  Vi har nu spillet 4 kampe i gruppespillet og kampene efter har medført 0 point. Det er til vores held at alle kampene efter Europa League har været på udebane, hvor vi traditionelt har det svært alligevel. Forestil jer hvis vi havde haft hjemmebanekampe istedet? Puha! Jeg tør ikke tænke den tanke.

-          Vores spillestil er ikke så effektiv som tidligere, hvor vi normalt med råstyrke og højt presspil skræmte modstanderne. Dertilkommer vores store styrke på dødbolde, såsom Delap’s indkast og vores hjørnespark. I mange kampe får vi et utal af dødboldssituationer men det virker som om at modstanderne ved hvordan de skal lukke os ned i forbindelse med disse.

-          Pulis bruger nogle af spillerne decideret forkert. Huth på højre back, Delap på venstre kant, Wilkinson på venstre back for at nævne blot et par mærkværdige beslutninger af Pulis osv. Det er uforståeligt for mig hvordan det kan være en fordel for os at placere spillere på uvante positioner.  Også brugen af Crouch virker mystisk, for alle ved at han ikke er den typiske target-man som Jones er. Løsningen er ikke blot at smide lange bolde efter Crouch da han først og fremmes grundet hans størrelse har det med at lave et hav af frispark og han er egentligt meget bedre hvis man varierer boldene op til ham, så han også spilles i fødderne.

-          Der er mange andre ting man kunne diskutere, såsom berettigelsen af Delap på holdet, Whelan’s form, hvor er Palacios, ændring af spillespil osv.

Så pt står vi i en situation hvor vi næsten har en ”must-win” kamp på hjemmebane mod Blackburn. Dette er for at bruge et andet engelske udtryk en make-or-break kamp hvor vi ved sejr i toerien kan komme op på en 8. plads og få denne negative snak på afstand. Dog ved nederlag kan vi komme under stregen!

GO AAARN POTTERS!