Oversigt over Transfers/Rygter

Bekræftede transfers:
Ind:

Ingen indtil videre

Ud:

Dominic Matteo – Udløbet kontrakt

Russell Hoult – Udløbet kontrakt – Skiftet til Notts County

Marlon Broomes – Udløbet Kontrakt – Skiftet til Blackpool

Robert Garret – Udløbet Kontrakt

Alle spillere som vi havde til låns: Ameobi, S. Pearson, P. Gallagher,  J. Bothroyd og C. Nash

Rygter:

Dette er selvfølgelig svært at inddele kategorierne i om hvorvidt de er sandsynlige, ikke-sandsynlige eller fuldstændige døde, da i forbindelse med mange af rygerne får man meget forskellige udmeldinger, alt afhængige af hvilken avis, man læser og hvilken dag, man læser dem. Men det skal ikke stoppe mig i at forsøge ihvertfald.

Sandsynlige:

Rudolph Austin – Mr. Auston som er fra Jamaica og er netop blevet fast bestanddel af landsholdet derover vil med stor sandsynlighed blive vores første signing i sommeren. Han er netop blevet berettiget til en engelsk arbejdstilladelse og da Pulis i et stykke tid nu har set et stort lys i ham, så bliv ikke overrasket hvis I ser ham blive præsenteret snart. Han skulle vist spille på højre back pladsen, dog med mulighed for andre pladser, såsom på den defensive midtbane. Han spiller pt for Portmore United i den jamaicanske liga. Stoke er dog ikke den eneste klub som er interesseret i ham, da klubber for Nordamerika og Sydamerika har vist interesse for ham, men mon dog ikke at Stoke er en smule mere interessant for Reggae drengen, da der kan tilbydes PL bold og så er der 2 landsmænd i klubben allerede: Fuller og D. Phillips.

Marton Fulop – Dette er en handel som ikke må glippe. Fulop har selv udtalt at han er interesseret i et skifte og da vi skal forstærkes med en målmand, så skal Fulop købes og det kan ikke gå hurtigt nok. Det virker dog til at trække ud, men forhåbentligt får vi ham i stalden over sommeren. Fulop er reservemålmand for Sunderland og vil kunne hverves for omkring £1.5 mio.

Lee McCulluch – Hans navn bliver ved med at poppe med i sammenhæng med Stoke City og John Rudge har tidligere udtalt at McCulluch vil være en fin signing for klubben. Dog er det stadig usikkert om hvorvidt Rangers vil sælge ham eller ej.

Dominic Matteo – Vores anfører fra sidste sæson, hvis kontrakt udløb og ikke forlænget her for et par uger tilbage, har nu fået tilladelse fra Tony Pulis at træne med i opstarten til den nye sæson. I så fald at han beviser at han stadig har benene til Premier League, så kunne man forestille sig at han ville få en ny 1-årig kontrakt.

Jonathan Walters – Højrekant spilleren havde en fantastisk sæson for Ipswich sidste år og dette har nu resulteret i stærk interesse fra Stoke og rygterne går på at Ipswich har accepteret et bud på omkring £2 millioner.

Ikke-sandsynlige

Marlon Harewood – Rygterne var der mange af i løbet af juni måned omkring at Harewood ville udskifte Villa-trøjen med Stokes flotte trøje, men til sidst døde de ud, da det virker til at Harewood vil forsøge at få mere spilletid på Villa Park.

Anthony Gardner – En spiller som ikke får meget spilletid hos sin klub, Tottenham. Ydermere da han kommer fra Stoke-on-Trent (har spillet for rivalerne Port Vale), må det tænkes at han vil være en kandidat for klubben. Rygtet er dog gået lidt død på det seneste.

Scott Carson – Rygterne har det at Tony Pulis vil forsøge at få fat i Carson, hvis handlen med Fulop glipper. Jeg synes at det er dejligt frisk af Pulis at forsøge sådan et stunt, for det ville være et fantastisk køb, hvis man fik fat i ham.

Daniel Gabbidon – West Ham (se indlæg fra 7. juli for mere info)

Dave Kitson – Der er ingen tvivl om at det forreste geled skal også forstærkes, men man kan dog betvivle om Kitson er meget bedre end hvad man allerede har, især set i lyset af hvor dårlig Kitson egentligt har været i Premier League for Reading. Ingen tvivl om at det har været svært at score mål på et hold som Reading, men det vil sandsynligvis blive endnu sværere for Stoke at score mål, så man skal have en angriber der har bevist sit værd på højeste niveau.

Fuldstændige døde:

Chris Riggott – Han tilbragte tid hos Stoke i løbet af sidste sæson, inden han blev tilbagekaldt af Middlesbrough, som også ser ud til at ville beholde ham i folden. Pulis har også udtalt at det er usandsynligt at Riggott vil skifte til Stoke(sagt i slutningen af maj).

Guirane N’Daw – I slutningen af maj skrev SkySports og TeamTalk at Tony Pulis tidligere på måneden havde været i Frankrig for at se på N’Daw, som er en midtbanespiller som i øjeblikket er hos Sochaux. Han skulle koste omkring £3 millioner. NYT (11/07): Agenten har nu udtalt at han er på vej til Nantes.

Patrick Berger – En spiller, som tidligere har været i klubben i forbindelse med en leje-kontrakt og som også tidligere har været en rigtig god spiller. Dog virker han til at være over-the-hill og højst sandsynligt også derfor at hans kontrakt hos Aston Villa ikke bliver forlænget. Pulis har udtalt at Berger ingen interesse har. (udtalt i starten af juni).

Dean Whitehead – Dette er uden tvivl en spiller, som Tony Pulis gerne ville have købt, men det ser ud til at Whitehead ikke vil forlade Sunderland til fordel for Stoke. Dette er blevet bekræftet af agenten. Prisskiltet var på omkring £3 millioner.

Bouchaib El-Moubark - Jeg tror at alle var en smule overrasket, da denne ukendte 30-årige marokkaner udtalte at Stoke City var interesseret i at købe og det er da også med glæde at man har kunne konstatere at der ingen nyt er i forbindelde med ham.

Vladimir Stojkovic - Serbisk landsholdsmålmand, som ikke har slået igennem for Sporting Lissabon, har udtalt at det er muligt at han flytter til England over sommeren, hvor Everton, Birmingham og Stoke har vist interesse for ham. Hvis handlen med Fulop glipper, så er det bestemt en mulighed. NYT: Han er til prøvetræning hos Everton, som mangler en reserve for Tim Howard, så rygtet er blevet flyttet fra Ikke sandsynlige til Fuldstændig døde.

Rob Hulse – Angriber fra Shef Utd.

Jermaine Pennant – Talentfuld britisk kantspiller fra Liverpool

Leave a Reply