Friske rygter fra Whydelilah

Dugfriske rygter – det er en meget blandet landhandel, hvor nogle er direkte urealistisk, andre er blot opdateringer fra gamle rygter og nogle nye navne bliver kastet ind i rygtemøllen:

Scott Carson – Må siges at være århundrets køb, hvis det lykkedes at hente Carson til klubben. Rygterne går på at vi er interesseret i at enten hente på en lejekontrakt eller rent faktisk på permanent basis! Liverpool vil have £10 mio for ham, men da de skal have finansieret storindkøb denne sommer, kan det være at de vælger at acceptere et bud på £5 mio. Dog virker det meget usandsynligt, men man har da lov til at håbe, har man ikke?

Jonathan Walters/Lee McCulloch – Som skrevet andetsteds har Ipswich muligvis accepteret et bud på Walters for £1.5-2 millioner. Hvis handlen med Walters ikke lykkedes, vil Pulis fortsætte jagten på McCulloch, hvis prislejde skulle være på omkring det samme. Det virker sandsynligt at en af disse 2 bliver hentet til Stoke denne sommer.

Rob Hulse – Et nyt navn, som vi er interesseret i. Angriberen fra Sheffield United er måske offer for et £2 millioner bud fra Pulis af. Ifølge Daily Mirror var vi interesseret i ham i sidste måned, men dengang var prisen på £1.5 mio. Da angrebet skal forstærkes, er det bestemt en mulighed, men tvivler på at han besidder klassen.

Daniel Gabbidon – Endnu en reservespiller fra en etableret Premier League: West Ham. Hvis man mindes Gabbidons præstationer for Cardiff fra før han skiftede til West Ham, ville det være en interessant investering og prisskiltet på £2 mio kan næppe afskrække Pulis. Dog må man gå ud fra at det enten er Gardner eller Gabbidon der skal hentes, da man nok ikke vil bruge £3.5-4 millioner på midterforsvaret.

Leave a Reply